TAL MED DIN BIL

  • 0
  • februar 10, 2020

I den nye elbil Honda e kan du kommunikere med bilen på en helt ny måde via “Personal Assistant” og My Honda+.

19. december 2019

 
Via det brede, digitale instrumentpanel i elbilen Honda e har du adgang til en række funktioner og tjenester, der gør livet lettere. Ligesom du kan sidde på sofaen derhjemme og surfe på internettet via smartphone, tablet eller smart-TV, kan du gøre det samme i Honda e.

Honda e har en “Personal Assistant” – en personlig assistent, som anvender kunstig intelligens. Du kan dermed styre bilen med stemmekommandoer. Assistenten aktiveres, når du ganske enkelt hilser på den med “OK Honda!” For eksempel kan du spørge om, hvordan vejret er på din destination, bede assistenten om at skrue ned for temperaturen i bilen eller finde en god thairestaurant i nærheden eller i den by, du er på vej til. Med den indbyggede teknologi bliver den personlige assistent desuden hele tiden bedre til at forstå, hvordan du lyder, hvad du mener, og hvordan du udtrykker dig.

Du kan også kommunikere med bilen via din smartphone og appen My Honda+. Eksempelvis kan du på forhånd sende koordinater for en butik, du gerne vil besøge. Bilens informationssystem gemmer oplysningerne i navigationen, så de er der, når du er klar til at tage afsted. Du kan låse bilen og låse den op via en digital nøgle og få en advarsel, hvis bilen kører uden for et bestemt område, et såkaldt geohegn. Det er også muligt at fjernstarte batteriopladningen via appen og varme kabinen op et stykke tid, inden du skal køre, så du slipper for at sætte dig ind i en iskold bil.

Honda e forventes at kunne leveres til sommer, og den fås i to versioner. Standardversionen koster 277.100 kroner, mens Honda e Advance koster 299.500 kroner.

Mere om My Honda+

Mere om Honda e